FACIT august 2024 med CSRD/ ESG-rapportering – indeholder følgende hovedoverskrifter:
1. ESG-rapportering for SMV’er (CSRD)
Den 2. maj 2024 blev lov om implementering af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) vedtaget af Folketinget. CSRD erstatter de eksisterende regler om samfundsansvar, som er indarbejdet i årsregnskabslovens § 99a.
Selvom CSRD’s nye og væsentligt mere omfangsrige krav for nuværende kun gælder direkte for regnskabsklase C (stor) og børsnoterede virksomheder, vil mange SMV’ere blive indirekte påvirket af de nye regler. Det skyldes helt grundlæggende et nyt og stort værdikædefokus. CSRD kræver, at de rapporteringspligtige virksomheder rapporterer på en række forhold relateret til værdikæden. Dette ændrer markant på det grundprincip, der historisk har hersket i årsregnskabsloven, om, at der rapporteres for virksomheden selv, og i tilfælde af en koncern konsolideres der for moderselskabet og datterselskaber
CSRD kræver, at de rapporteringspligtige virksomheder rapporterer på en række forhold relateret til værdikæden. Dette ændrer markant på det grundprincip, der historisk har hersket i årsregnskabsloven, om, at der rapporteres for virksomheden selv, og i tilfælde af en koncern konsolideres der for moderselskabet og datterselskaber, Læs mere her
2. Den lille skattereform 2024 er vedtaget
Top-topskatten er på vej, og mellemskatten bliver genindført
Folketinget har vedtaget den meget omtalte (lille) skattereform 2024, som indfører top-topskatten fra og med 2026. Den bider samtidig topskatten over i 2 trin ved at genindføre en mellemskat på 7,5 % og reducere topskatten fra 15 til 7,5 %.
Om der er tale om en reform, er en smagssag, idet der i realiteten er tale om, at danskerne fremover skal leve med 2 ekstra skattesatser oven i de mange, vi har i forvejen. Hertil kommer, at det såkaldte skrå skatteloft bliver justeret, så det kommer til at rumme den nye mellemskat og top-topskatten. Vi får fremover reelt 4 forskellige skrå skattelofter i stedet for 2.
Vores mulighed for at gennemskue årsopgørelsen bliver dermed endnu ringere, end den er i forvejen. Læs mere her
3. Selskabets tilbagekøb af egne kapitalandele
Køb og salg med egne kapitalandele kan være en fordel for selskabet i en række forskellige situationer. Det kan blandt andet skyldes et ønske om at tilpasse selskabets kapitalstruktur, fx som et alternativ til en kapitalnedsættelse. Tilbagekøb kan også anvendes som led i aktieaflønning til medarbejderne i selskabet, idet tilbagekøb og salg af egne aktier ofte vil være mere smidigt i forbindelse med til- og fratræden af medarbejdere. Som et sidste eksempel kan nævnes et ønske fra en kapitalejer om at blive købt ud af selskabet, hvor selskabet, i mangel af andre købere til kapitalandelene, kan tilbyde at erhverve sig disse.
Reglerne for et kapitalselskabs erhvervelse af egne kapitalandele fremgår af selskabslovens kapitel 12, som består af §§ 196-205. Essensen af reglerne er følgende. Læs mere her
4. Ændring af årsregnskabsloven
Folketinget vedtog 2. maj 2024 ”Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love”. Lovændringen omfatter primært implementering af EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven.
Lovændringen indeholder desuden en række ændringer og præciseringer til årsregnskabsloven, hvoraf en forhøjelse af de størrelsesgrænser, der benyttes ved indplacering af virksomheder i regnskabsklasser, er langt den vigtigste. Læs mere her
5. Hvornår skal udenlandske virksomheder momsregistreres i Danmark?
Mange udenlandske virksomheder, herunder særligt forskellige entreprenører mv. inden for bygge- og anlægsbranchen, bliver pligtige til at lade sig momsregistrere i Danmark ved levering af tjenesteydelser (byggeydelser mv.) til danske kunder.
En momsregistrering i Danmark får ikke kun betydning for virksomheden selv, men også for virksomhedens udenlandske underleverandører. Desuden skal virksomhedens danske kunder være særdeles opmærksomme på, om de modtager korrekte fakturaer fra virksomheden. En momsregistrering i Danmark medfører således ikke altid pligt til at udstede fakturaer med dansk moms til sine danske kunder. Læs mere her
