FACIT april 2024 med tidsregistrering – indeholder følgende hovedoverskrifter:

1. Så er det tid til tidsregistrering

Lovforslag om registrering af arbejdstid mv. er vedtaget

Folketinget har vedtaget lovforslaget om de længe ventede regler om registrering af arbejdstid. Der har i den gældende danske lovgivning ikke været et generelt krav om registrering af lønmodtageres daglige arbejdstid, men på baggrund af EU-Domstolens dom i sag C-55/18, CCOO, har Folketinget fundet det nødvendigt at indføre et sådan krav. Loven træder i kraft 1. juli 2024.

Hvem skal registrere arbejdstid?

Med lovændringen indføres et krav om, at alle lønmodtagere som udgangspunkt skal registrere deres arbejdstid. Det vil sige, at loven også finder anvendelse for ledere og alle selskaber uafhængig af selskabsform og størrelsen på medarbejderstaben. Læs mere her

2. Årsopgørelsen for 2023 er klar i TastSelv

Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Alle danskere, som er fyldt 15 år i 2023, har fra 11. marts i år adgang til det digitale TastSelv-system, som for de flestes vedkommende også giver adgang til årsopgørelsen. Årsopgørelsen er baseret på indberetning af oplysninger fra skatteydernes samarbejdspartnere, fx arbejdsgivere, pensionsselskaber, staten, kommunerne, finansielle institutioner, ATP, fagforeninger og a-kasser. Børn under 15 år får en årsopgørelse, hvis de har haft egen indkomst.

Årsopgørelsens vigtigste funktion er at beregne den endelige skat – slutskatten Læs mere her

3. Bæredygtighedsrapporteringens konsekvens hos andre virksomheder

Fra 1. januar 2024 er børsnoterede virksomheder blevet omfattet af lovkravet om bæredygtighedsrapportering i årsrapporten. Baggrunden er, at CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive), der stiller krav til deres bæredygtighedsrapportering, trådte i kraft 1. januar 2024. Fra 1. januar 2025 bliver store virksomheder i regnskabsklasse C-stor omfattet.

Andre virksomheder, der ikke er omfattet af lovkravet, kan imidlertid blive afkrævet data, som indgår i en bæredygtighedsrapportering. Baggrunden er, at CSRD-direktivet, som Erhvervsstyrelsen er i gang med at indarbejde i årsregnskabsloven, kræver, at bæredygtighedsrapporteringen skal omfatte data fra hele værdikæden, og dermed bliver de af loven omfattede virksomheders leverandører indirekte omfattet. Læs mere her

4. Revisorpligt eller revisionspligt?

Maj 2022 var for mange selskaber en skelsættende måned. Her vedtog Folketinget nemlig en ændring til årsregnskabsloven med virkning fra 1. januar 2023. Ændringen betyder, at selskaber i større omfang end hidtil bliver pålagt at have en revisorerklæring på deres årsregnskaber.

Kunne selskaberne ikke helt fravælge revisor?

Selskaber (fx ApS, A/S og P/S) kan indsende årsregnskabet uden en revisorerklæring og dermed helt undlade at have en revisor tilknyttet, hvis selskabet 2 regnskabsår i træk ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser:

• Nettoomsætning på 8 mio. kr.
• Balancesum på 4 mio. kr.
• 12 ansatte.

Herudover skal fravalget af revisor omtales i årsregnskabet og vedtages på en ordinær generalforsamling. Læs mere her

5. Kravet om brug af digital bogføring kommer nærmere

Virksomheder i årsregnskabslovens klasse B, C og D skal i løbet af de næste par år anvende et digitalt bogføringssystem fuldt ud. De berørte virksomheder vil omfatte aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde og andre virksomheder med begrænset ansvar samt interessentskaber og kommanditselskaber (uden deltagelse af fysiske personer som interessent eller komplementar).

Tidspunktet for krav om digital bogføring afhænger af, om virksomheden vælger et registreret system eller et ikke-registreret system. Desuden er virksomhedens regnskabsår af betydning. Læs mere her