FACIT maj-juni 2021 – selvstændig m.v. indeholder følgende hovedoverskrifter:
1. Hvem gider være selvstændig efter coronakrisen?
En del af debatten har drejet sig om iværksætterkulturen og lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende. En væsentlig del af svaret på dette ligger formentlig i en forbedring af de rammevilkår, Danmark tilbyder selvstændige. Dette gælder især dem, der bliver selvstændige for første gang – de såkaldte iværksættere. Over de senere år er Danmark sakket agterud i internationale sammenligninger. Vi bliver ofte karakteriseret som et funktionærsamfund. Mange af de regler, vi er underlagt, er skrevet over en lønmodtagerskabelon, og mange iværksættere starter deres karriere som lønmodtagere. Samfundet holder i høj grad hånden under lønmodtagere, og springet til tilværelsen som erhvervsdrivende er derfor udfordrende. Læs mere her
2. Er GDPR gået over?
GDPR og beskyttelse af persondata var på alles læber for tre år siden, da lovgivningen trådte i kraft. Hvad så nu? Var det en døgnflue? Har vi i mellemtiden lært noget om, hvorvidt bøderne blev så store, som man forstod, de skulle være?
Vi har alle dage skullet beskytte persondata. Vi har helt tilbage fra 1979 haft en lovgivning om det. I 2018 blev en ny lovgivning om persondatabeskyttelse – GDPR – implementeret, og mange talte meget (og længe) om den. Bøderne skulle blive (meget) store, hvis man forbrød sig mod reglerne; der skulle dokumenteres, beskrives, overvejes, tilknyttes databeskyttelsesrådgivere, udformes databehandleraftaler og formuleres procedurer for dette og hint. Var det overhovedet muligt at passe sit arbejde vel vidende, at ens telefon indeholdt en telefonbog med kollegaer? Hvad med billederne af ens børn på ForældreIntra? Skulle alt slettes? Måtte vi overhovedet tage et billede af nogen mere? Hvad med samtykke? Der var vild forvirring i mange kredse. Læs mere her
3. Nye og bedre muligheder for afskrivning
Som led i den grønne skattereform indgået i december 2020 er der med vedtagelsen af lov nr. L178 af 13. april 2021 sikret bedre muligheder for afskrivning på driftsmidler, samtidig med at fradragsmulighederne for forsøgs- og forskningsvirksomhed er væsentligt forbedrede. Læs mere her
4. Whistleblowerordninger
Alvorlige lovovertrædelser på både offentlige og private arbejdspladser er vigtige at få frem i lyset, men de kan være svære at opdage. Ikke kun deciderede lovovertrædelser, men også andre alvorlige forhold, eksemplificeret ved den seneste tids fokus på seksuel chikane, risikerer at foregå skjult i frygt for personlige konsekvenser.
Her kan ansatte være de første, som får kendskab til overtrædelserne. Det er væsentligt, at disse personer indberetter lovovertrædelserne (og følgelig agerer ’’whistleblower’’), idet de ansatte dermed også varetager offentlighedens interesser. Læs mere her
5. DAC-6 om indberetningspligt
Folketinget vedtog den 19. december 2019 implementeringen af EU´s direktiv 2018/822 af 25. maj 2018 (Directive on Administrative Cooperation) – det sjette skud på stammen af regler, som pålægger EU´s medlemsstater at gennemføre lovgivning om indsamling og udveksling af oplysninger på skatteområdet.
Retsakten fik i forkortet form tilnavnet DAC-6, og formålet med regelsættet er at reducere omfanget af aggressiv skatteplanlægning, der kan foregå på tværs af EU´s medlemsstater. Midlet er pligt til indberetning af ordninger og arrangementer, der omfattes af regelsættet. Læs mere her
6. Renteswap i årsrapporten
Selv om interessen for at indgå nye renteswapaftaler har været for nedadgående, er der fortsat en del virksomheder og foreninger – særligt andelsboligforeninger – der har en tidligere indgået renteswap og derfor skal have den med i regnskabet. Læs mere her