FACIT august-september 2021 med hvidvaskloven – indeholder følgende hovedoverskrifter:

1. Kontantforbuddet i hvidvaskloven

Med virkning fra den 1. juli 2021 må erhvervsdrivende ikke længere modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover (hvidvaskloven).

Grænsen for modtagelse af kontantbetalinger er blevet ændret ad flere omgange. Grænsen er nu flytter fra de hidtidige 50.000 kr. til 20.000 kr. I bemærkningerne til ændringsloven (hvidvaskloven) kan man læse, at beslutningen om at nedsætte grænsen til 20.000 kr. er et kompromis. Det står mellem hensynet til at give myndighederne forbedrede muligheder for at hindre hvidvask af udbytte fra økonomisk kriminalitet på den ene side og til mulighederne for stadig at kunne anvende kontanter til betalinger på den anden side. Læs mere her

2. Briternes exit

Den 1. januar i år trådte Storbritannien definitivt ud af EU-samarbejdet i told- og momsmæssig henseende. Dette har ført en del udfordringer med sig for den varehandel, der foregår mellem Danmark som medlemsland i EU og Storbritannien.

Særligt ved onlinesalg til privatpersoner i Storbritannien er der nogle foranstaltninger, som skal iagttages, ligesom der også er økonomiske konsekvenser. Danske forbrugere, der handler varer online fra Storbritannien, har også allerede måttet sande, at briternes farvel har medført besværligheder. Læs mere her

3. Beskatning ved salg af ejendomme og af erstatning til minkbranchen

I den senere tid har der været meget fokus på skattereglerne ved salg af fast ejendom. Både i forbindelse med prisudviklingen på private ejendomme og i forbindelse med regeringens lukning af den danske minkproduktion.

De fleste privat anvendte ejendomme er omfattet af den såkaldte parcelhusregel. Den går kort fortalt ud på, at man ikke skal betale skat af en fortjeneste ved salg af den private ejendom. Dette gælder, hvis sælger har anvendt den som sin private beboelse i løbet af ejertiden. Det samme gælder sommerhuse, som sælger har anvendt privat i løbet af ejertiden.

En række krav skal dog være opfyldt, for at man kan anvende parcelhusreglen, fx at der ikke er tale om en næringsejendom. Hvis grunden er større end 1.400 m2, og hvis der kan udstykkes en grund fra ejendommen, gælder parcelhusreglen ikke uden en dispensation fra Skattestyrelsen. Læs mere her

4. Renteniveauer, bobler og andet

Lad os med det samme slå fast: Vi er her i Facit ikke fagøkonomer, vi er ikke politikere. Vi har som revisorer dog en uddannelse, der i stort omfang handler om økonomi og økonomiske sammenhænge.

Denne viden bruger vi dels i vores daglige arbejde med revision og lignende ydelser, dels som grundlag for at rådgive vores kunder i disses hverdag som erhvervsdrivende og/eller ledere af erhvervsvirksomheder.

I denne artikel samler vi op på nogle af de forhold, vi ofte mødes med i hverdagen. Læs mere her

5. Apportindskud af fast ejendom

De fleste er næppe i tvivl om, at fast ejendom udgør et aktiv, der kan apportindskydes i kapitalselskaber i forbindelse med stiftelser eller kapitalforhøjelser. Apportindskuddet skal naturligvis leve op til selskabslovens regler herom i §§ 35-38, herunder at der som udgangspunkt skal udarbejdes en vurderingsberetning til brug for apportindskuddet.

Når en fast ejendom skal apportindskydes er det imidlertid ikke tilstrækkeligt kun at have fokus på de selskabsretlige regler, idet der i høj grad også er behov for at overveje både de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af apportindskuddet. Læs mere her

6. Sommerhusmarkedet under og efter pandemien

Indtil pandemien ramte Danmark, opførte priserne på sommerhusmarkedet sig nogenlunde lige som resten af boligmarkedet. I de mest efterspurgte områder var priserne siden den seneste finanskrise i 2008/2009 steget jævnt, og de var nogle steder nået over niveauet fra før krisen.

Andre steder havde priserne bevæget sig meget lidt siden krisen, og i yderområderne af landet langt fra storbyerne kunne man erhverve sig et sommerhus til priser langt under 1 mio. kr. Læs mere her

7. Er EU skyld i al bureaukrati?

Når dette læses, er pandemien forhåbentlig ved at klinge af, og vi kan igen vende blikket mod de mange andre administrative udfordringer, erhvervslivet til stadighed må slås med.

Det var uden tvivl et større kludetæppe af forskelligartede argumenter, der førte til briternes udmeldelse af EU, men et ønske om opgør med for omfattende bureaukrati kan ikke have været et af dem. Læs mere her