Mød nogle af vores dygtige praktikanter
I øjeblikket har vi fornøjelsen af at have Nicklas, Marc og Sara med på holdet som en del af deres Finansøkonomuddannelse. De er allerede godt i gang med deres praktikforløb, hvor de arbejder med bogføring, momsregnskaber og revision af almene boligforeninger.
De gør hver dag en forskel og møder op med engagement, nysgerrighed og gåpåmod – noget vi sætter stor pris på. Det er en fornøjelse at følge deres udvikling og se, hvordan de tager ansvar og vokser med opgaverne.
Karrieredage og rekruttering af fremtidens kollegaer
For nylig deltog vi i karrieredagen hos Zealand i Køge, hvor vi mødte en masse nysgerrige og ambitiøse studerende fra både Finansøkonom- og Finansbacheloruddannelsen.
Her fortalte vi om hverdagen i revisionsbranchen og hvad det vil sige at være praktikant hos Albjerg. Vi håber, at flere af de dygtige studerende vi mødte, vil blive en del af vores team i fremtiden.
Praktik er starten på noget større
Vi ser ofte, at praktik hos Albjerg ikke bare er midlertidig – det er starten på et længere samarbejde. Et godt eksempel på dette er en tidligere praktikant, som netop har afsluttet sit forløb og samtidig kunne glæde sig over at fortsætte som studentermedhjælper i teamet.
Han beskriver sit praktikforløb som en rejse med masser af læring, støtte og fantastiske kolleger. Og det er netop dét, vi gerne vil tilbyde – et arbejdsmiljø med både faglighed og fællesskab.
Teori møder praksis – kombinationen af arbejde og studie
Mange af vores medarbejdere kombinerer også fuldtidsarbejde med studier. Et godt eksempel er Weronika, der arbejder som revisor samtidig med, at hun læser HD1:
“Arbejdet som revisor giver fleksibilitet og frihed, selvom jeg både arbejder fuldtid og studerer. Kombinationen af arbejde og studie giver en dybere forståelse, når teori og praksis kobles sammen, hvilket jeg finder meget værdifuldt.”
Hos Albjerg skaber vi plads til, at ambitioner kan forfølges – både på kontoret og i uddannelseslokalet.
Vil du være en del af holdet?
Som praktikant hos os vil du få mulighed for at prøve kræfter med:
✔️ Revision & rådgivning
✔️ Skat & afgifter
✔️ Regnskab og bogføring
Vi søger løbende nye praktikanter, og vi ser altid frem til at få engagerede studerende med på holdet. Tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til ml@albjerg.dk – måske er du vores næste kollega?
Du får garanteret spandevis af ubrugelige nyhedsmails, så vi har skåret det ned til benet og udsender kun 4-6 årlige nyhedsmails. Og de kan selvfølgelig altid afmeldes igen.